Om mig privat

Hej, jeg hedder Tina

– og der er rigtigt mange forskellige sider af mig. Men hey – det er der vel på alle diamanter 🙂

Jeg bor på en skøn landejendom, omringet af store smukke bøgetræer, sammen med min fantastiske kæreste René og vores hest, Melle. De er begge mine totale modsætninger på forskelligt vis. Nogle gange fatter de bare ikke en skidt!! Men okay, de lærer mig mange ting  – fx tålmodighed.

Jeg har altid følt behov for bevidst at øve mig i glæde og taknemmelighed. For nogle mennesker kommer det helt naturligt. Men jeg føler, at jeg skal øve mig.

Jeg  har brug for at minde mig selv om alt det positive, og  alt det som jeg kan være taknemmelig for. Tak for et smil på gaden, tak for de udfordringer som jeg syntes er fuldstændige urimelige, men som jo nok giver meningen en gang?

 

Jeg øver mig i at tror på mine egne evner. Øver mig i at vide, at jeg  er lige så god og vigtig som andre mennesker. Selvom det slet ikke altid ser sådan ud i mine øjne. Kender du det?

Jeg indhyller mig med positive affirmationer og øver mig i at elske  mig selv – at støtte mig selv, som jeg ville støtte andre. Jeg øver mig i at have respekt for mig selv og andre – alle gør vi vores bedste.

 

Så ja, jeg har åbenbart brug for at træne min indre overbevisning om mit eget værd – akkurat som jeg træner i at blive endnu bedre til så mange andre ting.

Og jeg vil super gerne dele med dig. Jeg er meget mere end mit navn, meget mere end det jeg “gør” og end mit ydre – og det er du også. Vi kan!