CV og erfaringer

Spørg endelig hvis du vil vide mere.

Jævnligt deltager jeg i træning, yoga og lign. hos andre instruktører – for at netværke, holde mig skarp, øve og få ny inspiration med hjem, til de fantastiske mennesker som uge efter uge møder op til træning/yoga hos mig.

Jeg er heldig at have en meget sensitiv personlighed, der gør det let at skabe autentiske relationer og tillid – og dermed konstruktiv kommunikation og motivation. Det falder mig naturligt at motiverer, rådgive og formidle – til alle typer af mennesker og på mange niveauer. Og jeg eeeeeelsker det.

Gennem nuværende og tidligere jobs, har jeg erfaring som konsulent, koordinator, sparringspartner og tovholder. Jeg har flere års erfaring med at holde foredrag, planlægge og gennemføre større projekter, begivenheder, kurser mv.

Alle steder i hverdagen, søger jeg at bruge de evner, som jeg har – til at motivere og guide/coache andre, så de finder frem til et endnu større potentiale hos sig selv. Det gør mig super glad og sprængfuld af energi, når vi på den måde kan samskabe.

Yoga, mindfulness, glæde og personlig udvikling
  • Mindfulness instruktør, ATWork (November 2017)
  • NLP Trainer, Mindstep (Oktober 2017)
  • Kontor-yoga instruktør, 2017
  • Børneyoga workshop, sommercamp (Junior yoga)
  • Certificeret Yogalære (Yogapoint Indien)
  • Mindfulness workshop, Center for Mindfulness
  • NLP Master Practitioner, Mindstep, 2014
  • NLP Business Practitioner, Mindstep, 2013
  • Jordomrejse (12 mdr.)
  • Fysiurgisk massør, 2010
  • Kettlefitt/cross/cirkeltræning i de lokale idrætsforeninger
  • Sports instruktør på Comwell Sport (2014-2015)
Øvrige uddannelse og kurser
  • Cand. Agro. Naturvidenskabelig uddannelse inden for biologi, kemi, metode og projekt, samt etik og andre selvudviklende fag
  • Arbejdsmiljøledelse (AMR §9)
  • Ledelse, kommunikation og teamrelationer, VIA University College
  • Kursus i teorier inden for kommunikation og ledelse (Situationsbestemt ledelse, transaktionsanalyse, behovsteorier mv.
  • Grupper og ledelse af grupper (Forbundet kommunikation og sprog, kbh)
  • Organisation- og medarbejderudvikling, Hald og Lie A/S 
  • Google Certificeret Manager (UCN, Aalborg)

Sammen kan vi endnu mere – så vi ses 🙂